Han Herred Singleklub

Han Herred Singleklub er måske lige noget for dig?

Du møder andre mennesker, der ligesom dig lever et single liv. Det er det fælles udgangspunkt for alle i klubben. Ellers er vi ligeså forskellige som mennesker er i øvrigt.

Hvad kan vi gøre for dig?

Vi kan give dig et meningsfyldt samvær med andre singler. Forskellige oplevelser som udflugter, gåture i naturen, fester, vennetjenester, pjat og pjank eller dybe personlige samtaler i en svær tid, hvor du af en eller anden grund er nede i kælderen.

Hvad kan du gøre for os?

Du kan hjælpe dig selv og andre, ved at deltage i et fællesskab, hvor hjælpsomhed, tolerance og indlevelse kan berige dit og andres liv. Du kan give og modtage efter egne evner og behov. Du kan blive skuffet, glad og opløftet, ligesom livet jo er skruet sammen på godt og ondt. Du kan få dit sociale netværk udbygget, skabe nye slidstærke venskaber og selv komme videre i en evt. fastlåst situation. Det kan kræve mod og tillid at springe ud i det. Men prøv det. Vi er overbeviste om, at du vil opleve det, som noget positivt.

Hvad kan vi gøre sammen?

Vi kan udrette meget sammen, alt efter evne og behov. Det er op til dig og os - hvor Han Herred Singleklub skal bevæge sig hen - hvad den skal bruges til og hvad den kan udvikles til.

Du skulle prøve at møde os!

Advarsel
Du skal være opmærksom på at medlemsskabet kan være stærkt vanedannende

- det er det blevet for nogle af os.

Han Herred Singleklub udgiver en arrangementskalender - men du vil også kunne finde nogle af arrangementerne i Aktivitetskalenderen i overbjælken.

Der er klubmøder på tirsdage i ulige uger - kl. 19.00 på Skovsgaard Hotel - med mindre det falder sammen med et aftalt arrangement.

Fra april 08 er der fra samme udgangspunkt gåtur ud i landskabet kl. 19 i de lige uger.

Kontakt: Iver Iversen tlf.:98 21 70 42 / 60 66 70 42

 

Velkommen til hjemmesiden

Vejledning ang. § 18

Startmøde om frivilligpolitik 2009