Skovsgaard Seniorklub

Klubben blev startet i 1990 af lokale ildsjæle. I 2005 blev klubben lagt sammen med Skovsgaard Pensionistforening, og hedder nu Skovsgaard Seniorklub.

Vi er en klub, som sætter det fysiske og sociale samvær meget højt. Vi har vedtægter for klubben og èn årlig generalforsamling.

Medlemskontingent for hele året: 100.00 kr.

Formålet er

at aktivere de lidt ældre, så de kan blive længst muligt i eget hjem - og i lokalsamfundet.

Målgruppe

alle er velkommen

Aktiviteter

I vinterhalvåret mødes vi, hver mandag kl. 13.30, i Skovsgaard hallen.

Om sommeren mødes vi, hver onsdag aften, til en vandretur.

Hver mandag startes med stående gymnastik. Vi har musik og en leder, som "guider" os igennem en ½ time. Herefter er der nogle, som danser folkedans i en ½ times tid. Andre spiller indendørs Petanque eller Tæppecurling. Kl. 15.00 får vi kaffe og synger nogle sange. Herefter er der hyggeligt samvær - hvor nogle spiller kort. Vi er ca. 40 hver gang.

Èn gang om måneden har vi besøg af en foredragsholder, som kommer efter vi har drukket kaffe.

Hver onsdag går vi stavgang på ca 2-3 km. Efterfølgende drikker vi vores medbragte kaffe. Vi er normalt ca. 25 hver gang.

Vi har èn èndags sommerudflugt hvert år.

Vi har enkelte virksomhedsbesøg, hvor vi prøver, at tilrettelægge det sådan, at alle kan være med.

Skovsgaard Seniorklub har et nyt program hvert halve år.

Hvis du gerne vil vide mere om Skovsgaard Seniorklub, eller høre nærmere om deres aktivitetsprogram, så kan du kontakte:

Inger Pedersen 9823 3081 / 2045 9792

 

Velkommen til hjemmesiden

Vejledning ang. § 18

Startmøde om frivilligpolitik 2009